Huslejebetaling
Huslejen gælder fra d. 1. i hver måned, og sidste rettidige betalingsdag er d. 3. bankdag herefter. Betales lejen efter d. 3. bankdag, vil næste måneds opkrævning blive pålagt et gebyr på 266 kr. (2012 niveau). Du kan vælge mellem tre måder at betale din husleje:
1. Tilmelding til Betalingsservice. Vi vil anbefale dig at benytte denne betalingsform, da det er den absolut billigste og letteste for alle parter. Betalingsservice er gratis og kan opsiges når som helst. Du kan tilmelde dig ordningen på det girokort, som du modtager, efter du er flyttet ind. Hvis du stadig modtager et girokort efter tilmelding til Betalingsservice, er det enten fordi, ordningen endnu ikke er trådt i kraft, eller fordi der er sket en fejl ved tilmeldingen. Kontakt dit pengeinstitut for at få løst problemet.
2. Betaling på indbetalingskort i pengeinstitut og posthus. Denne betalingsform koster dig et gebyr hver måned. Hvis du ikke modtager dit indbetalingskort en måned, eller det bliver væk, er det dit eget ansvar, at huslejen bliver betalt inden sidste betalingsdato. Dette kan ske enten ved betaling til Kollegiekontorets girokonto nr. 913 0187 eller pr. check direkte til Kollegiekontoret. Husk at anføre hvem du er, når du benytter denne betalingsform.
3. Via netbank ved overførsel af beløbet til reg.nr. 3627 og kontonr. 0009130187. Husk at anføre dit navn og adresse eller lejemålsnummer.
Hvis du betaler fra udlandet, skal du bruge følgende oplysninger: IBAN: DK393 000 000 913 0187 og SWIFT CODE: DABADKKK (Danske Bank, Kannikegade 4-9, 8000 Århus C)
Ingen udsættelse af betalingen
Det er ikke muligt at søge om at få sin huslejebetaling udsat. Huslejen skal betales rettidigt.
Hvis huslejen ikke betales
Hvis du ikke betaler din husleje rettidigt, sender vi først en påkravsskrivelse med gebyr. Dernæst overdrages sagen til advokat, hvorefter dit lejemål ophæves, og du bliver pålagt at betale ca. 1800 kr. til advokat- og fogedomkostninger.
Huslejeforhøjelse
Hvis huslejen forhøjes, sker det normalt d. 1/8, og der bliver varslet 3 måneder i forvejen, dvs. normalt inden d. 1/5. Kollegiekontoret giver besked om forhøjelsen til Betalingsservice og boligstøttekontoret.