Kollegierådet

Du er flyttet ind på et privat kollegium, ejet af Essex A/S og administreret af Kollegiekontoret i Århus s.m.b.a.

Bindeleddet mellem administrationen og beboerne på kollegiet hedder kollegierådet. Kollegierådet er med til at sikre, at Chr. X's Kollegium er et spændende og velfungerende sted.

Som kollegierådsmedlem får man bl.a. indblik i kollegiets drift og vedligeholdelse samt disposition over et fastsat beløb, som er afsat til aktiviteter for kollegianere og/eller indkøb af faciliteter til kollegiet.

Kollegierådet skal desuden sikre god ro og orden og behandle sagerne, hvis der er klager fra beboere over andre beboere (se under klager). Kollegierådet har tavshedspligt vedrørende fortrolige forhold.

Vi opfordrer dig til at møde op på beboermøderne for at høre om, hvad der rører sig på kollegiet og måske stille op som kollegierådsmedlem.