Du skal opsige din bolig skriftligt til Kollegiekontoret enten pr. brev eller mail. Du kan ikke benytte den opsigelsesblanket, som du finder på kollegiekontoret.dk, da Chr. X's Kollegium er et privat kollegium, der har særlige opsigelsesregler. Du skal opsige mindst 3 måneder før, du vil flytte til d. 1. i en given måned. Hvis du bor sammen med en anden, skal vedkommende også skrive under på opsigelsen. Du skal fraflytte din bolig 7 arbejdsdage før den rettidige opsigelsesdag.
Du kan søge om, at din bolig udlejes før den rettidige opsigelsesdag. Skriv hvornår du ønsker din bolig genudlejet. Hvis din bolig udlejes før den rettidige opsigelsesfrist, skal du selvfølgelig kun betale husleje til datoen for genudlejning.
Skriv hvornår du ønsker din bolig genudlejet. Hvis din bolig udlejes før den rettidige opsigelsesfrist, skal du selvfølgelig kun betale husleje til datoen for genudlejning. Du skal fraflytte din bolig senest 7 arbejdsdage før den ønskede genudlejningsdag, også selvom det ikke lykkes os at genudleje den til denne dag.
Boligen skal være rengjort og ryddet, og dine nøgler skal være afleveret til varmemesteren senest kl. 9.00 på fraflytningsdagen. Fra du har sagt op, til du flytter, har du stadig pligt til at gøre rent på fællesarealerne.
Varmemesteren foretager et fraflytningssyn. Hvis du ønsker at være til stede ved dette syn, skal du selv aftale tid med ham senest 3 dage før fraflytningen