Kollegiekontoret har tegnet en husejeransvarsforsikring og en bygningsforsikring for kollegiet.
Husejeransvarsforsikringen dækker bl.a. håndvaske, toiletter og vinduesruder. Bygningsforsikringen dækker bygninger og de faste installationer i tilfælde af brand, storm, skybrud, rørsprængning m.m.
Ingen af de forsikringer, som Kollegiekontoret har tegnet, dækker dine personlige ejendele (pc’er, tv, stereoanlæg osv.), så du skal selv tegne en familie-/indboforsikring., men den behøver altså ikke dække skader for glas og sanitet. Sørg dog for, at den dækker for genhusning, såfremt du for en periode bliver nødt til at fraflytte din bolig pga. f.eks. vandskade. Dine forældres familie-/indboforsikring dækker dig, til du er fyldt 21 år; også selv om du er flyttet hjemmefra. Dog dækker den ikke, hvis du er flyttet sammen med en anden.
Vi vil også råde dig til at tegne en ulykkesforsikring. Hvis dine forældre har medtegnet dig på deres police, dækker deres police dig kun, til du er fyldt 18 år.
Vær opmærksom på, at ingen forsikring dækker, hvis der er indbrud på grund af ulåste døre. Lås derfor altid dørene til f.eks. pulterrum, vaskeri og cykelrum.