Ifølge brandvedtægterne skal indgange, gange, trapper, svalegange og nødudgange være ryddede for genstande (reoler, madrasser, tøjstativer osv.).
Brandmyndighederne holder en gang om året uvarslede brandsyn for at tjekke, om brandvedtægterne overholdes. De giver påtale og til tider bøder, hvis gangarealer mv. ikke er ryddede. Varmemesteren kan også fjerne genstande på gange osv. uden varsel.
Sørg også for at flugtveje på evt. p-pladser holdes fri for biler, cykler, barnevogne og lignende.