Du har mulighed for at flytte internt på kollegiet. Der kan være forskellige grunde til, at du ønsker at benytte dig af denne mulighed. F.eks. hvis du ønsker at
- flytte til et andet værelse
- flytte fra et værelse til en lejlighed
- flytte i lejlighed med en anden beboer fra dit kollegium
- flytte i større lejlighed, fordi du/I venter barn
Ansøgere til intern flytning har fortrinsret til en ledig bolig på det kollegium, de bor på.
Intern flytning kan kun finde sted på det kollegium, du bor på. Hvis du ønsker at flytte til et andet kollegium, skal du lave en ansøgning på www.ungdomsboligaarhus.dk. Fremlejere kan ikke søge om intern flytning.
Hvis du vil søge intern flytning, skal du blot sende et brev eller skrive en mail til Kollegiekontoret, hvor der skal stå:
1. dit navn og din adresse
2. hvor på kollegiet du ønsker at flytte til; det kan f.eks. være en bestemt boligtype, en bestemt opgang eller etage.
Du kan sige nej tak til to boligtilbud, men 3. gang slettes du fra ventelisten til intern flytning.
NB Du kan få tilbudt en intern bolig, før opsigelsesfristen på din nuværende bolig er udløbet. Det kan derfor ske, at du skal betale husleje for to boliger i en periode. Depositummet/indskuddet for din nuværende bolig får du først tilbage ca. 14 dage efter lejemålets ophør. Så hvis du søger en intern bolig, skal du sørge for at have til din nye bolig.