Skulle du miste din nøgle til dit værelse eller din lejlighed, kan du kontakte din varmemester inden for normal arbejdstid; så kan han låse dig ind.
Uden for normal arbejdstid gælder følgende retningslinjer:
Ravnsbjerg Kollegiet, Tandlægekollegiet og Vilh. Kiers Kollegium: Efter normal arbejdstid skal du kontakte en låsesmed for at blive låst ind. Du skal selv betale for udgifterne hertil.
Skjoldhøjkollegiet: Kontakt vagthavende udenfor normal arbejdstid (se tlf.nr. på skiltet ved varmemesterboligen). Læs i øvrigt de praktiske informationer sidst i Skjoldhøgen for nærmere oplysning.
For alle kollegierne gælder det i øvrigt, at hvis man mister sine nøgler, skal man selv betale for udgifterne til at få omstillet låsen. Så pas på dem og opbevar evt. en ekstranøgle hos din nabo.