Til Kollegiekontoret

 

Velkommen til Skejbyparken

Skejbyparken er beliggende i Skejby, lige ved Randersvej i den nordlige ende af Århus. Det tager ca. 20 min. med bus eller cykel til centrum og banegård; dog lidt længere at cykle hjem, da kollegiet ligger på en bakke. Dette er til gengæld med til at give en god udsigt fra de fleste værelser, nogle endda til Århus Bugt og Djursland.

Kollegiet består af 150 beboere fordelt på 5 blokke. Det består udelukkende af dubletter; dvs. de er indrettet som toværelses lejligheder, hvor to beboere deler bad og køkken. Man kan både søge dubletterne som enkeltperson (hvor man får et værelse i en dublet) og som par (hvor man får hele dubletten)

Kollegiet er fra 2001, og lejlighederne er lyst og moderne indrettet. Desuden er kollegiet godt støjisoleret.