Velkommen til Grønnegade Kollegiet

Grønnegade er et lille midtbyskollegium med 30 etværelses lejligheder og 6 toværelses lejligheder. Lejlighederne ligger på første og anden sal i en bygning fra 1983.
Du har ikke langt til indkøb af dagligvarer på Grønnegade Kollegiet, for i stueetagen har en Aldi-butik til huse. 
Til kollegiet hører en større have med bl.a. fodboldbane, haveborde og grill. Der er også frodige bærbuske og frugttræer. Der er i begrænset omfange mulighed for at dyrke en lille køkkenhave selv.
Et begrænset antal p-pladser er til rådighed for kollegiets beboere.

Plantegninger
Grønnegade Kollegiet består af 30 1-værelses lejligheder og 6 2-værelses lejligheder.

Plantegning for et-værelses lejlighed (Målene er i millimeter)
Plantegning for to-værelses lejlighed (Målene er i millimeter)

Du kan søge boligerne hos UngdomsboligAarhus 

Faciliteter

Boremaskine
Kollegiet har en boremaskine (murhammer) der også klarer huller i beton (modsat almindelige boremaskiner). Kan lånes af varmemesteren. Du bedes anvende trælisten i loftet så meget som muligt i stedet for at lave huller i væggene, for den der overtager din lejlighed overtager sandsynligvis også dine aflagte huller.

El, vand og varme
El, vand og varme betales kollektivt over huslejen. Bruger vi for meget, får det indflydelse på huslejen.

Fodbold
Kollegiet har en fodbold til disposition, som findes i vaskerummet.

Fryser
Der er et lille fryserum i hvert køleskab. I tillæg findes der en fælles kummefryser i vaskekælderen. Læg maden i poser med navn på. Det er ikke tilladt at anvende medbragt fryser på kollegiet.

Grill
Vi har flere grills på kollegiet. De står i cykelværkstedet, dog som regel i haven om sommeren. Husk at rengøre risten efter brug!

Hoveddørskodelås
For at forhindre alverdens godtfolk i at benytte trappetårnet som midlertidig residens, er der en kodelås på døren. Koden kan til enhver tid ændres af afdelingsbestyrelsen, hvis man har mistanke om misbrug.

Haven
Haven er indhegnet og aflåst, da den tidligere tiltrak lumske elementer fra nabolaget. Din dørnøgle passer selvfølgelig til låsen. 

Der findes en 4 m lang frugtplukker i skuret til frugttræerne (gratis mad!) 

Madrasser
Vi har nogle reservemadrasser lagret i tørrerummet. De leveres tilbage efter brug, selvfølgelig.

Vask af tøj
Der forefindes et betalingsvaskeri på Grønnegade Kollegiet. Vask koster 10 kr. og tørretumbling 5 kr.

Kollegiet på Facebook

Vi har på kollegiet en åben Facebook-gruppe.
Hvis du er bebober på kollegiet, er du meget velkommen til at blive medlem af denne gruppe. Gruppen bruges bl.a. til at invitere til fællesarrangementer og til at uploade billeder fra fællesfester holdt på kollegiet.

 

Synsrapport ved indflytning

Lejligheden er ikke altid istandsat ved indflytning, men der udleveres en synsrapport, hvoraf det fremgår, hvad der senere skal udbedres.
VIGTIGT!!! Før du indtager lejligheden, skal du kontrollere at eventuelle fejl og mangler er noteret i synsrapporten. (Det gælder også manglende rengøring). Hvis du finder fejl/mangler, så hæfter du ikke selv for dem, hvis du gør varmemesteren opmærksom på dem - inden der er gået to uger.
Når du engang flytter fra kollegiet, vil den rapport være dokumentation for, at de eventuelle ridser på gulvet faktisk har været der hele tiden.

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år.

Energimærke for Grønnegade Kollegiet