Velkommen til Kløvergården

Kløvergården er oprindeligt et mejeri fra 1947. I 1987 blev mejeriet ombygget til kollegium. Mange af værelserne/lejlighederne er individuelle m.h.t. størrelse og udformning. Kollegiet består af 18 værelser i trpletter med fælles køkken og bad, 57 etværelses lejligheder med eget køkken og bad og 25 toværelses lejligheder med eget køkken og bad.

Kløvergården ligger i et naturskønt område i Skødstrup. Selv om byen ligger omkring 15 km fra Aarhus, er det nemt at komme til midtbyen via flere busforbindelser (som også kører til uddannelsesinstitutionerne i Aarhus N) Aarhus nærbane har også station i Skødstrup.  

De fleste, der vælger Kløvergården, bliver glædelig overrasket. Ventetiden på boliger er relativt kort her, så vi kan ikke anbefale dig andet, end at skrive dig op til en bolig her!  

Faciliteter

Udendørsområderne
Kløvergården har store og fine udendørsarealer, der giver mulighed for masser af udendørsaktiviteter og afslapning.
Der er parkeringspladser til 28 biler.
Der er grønne områder til sport, afslapning, solbadning og grill.
Derudover er der masser af frugttræer og bærbuske, samt en række brugshaver der fordeles mellem de interesserede hvert forår. Disse personer udgør Haveudvalget, som i øjeblikket(sommer 2013) også arbejder for at lave en fælleshave, med rabarber og krydderurter, der kan benyttes af alle beboere.

Kløver-Baren
Kan lejes til fest med mindst 1 uges varsel. Baren er udstyret med musikanlæg, køleskabe, billiard/pool og bordfodbold.
Kontakt den festrumsansvarlige i bestyrelsen.

Øvre fællesrum
Rummet er til hyggelige/rolige komsammener og beboermøder. Rummet har fjernsyn, computer(uden internet), printer og mange vhs film.

Vaskerummet
Til tøjvask og tørring.

Pulterrum
Hvert værelse/lejlighed har sit eget lille rum med hængelås til opbevaring.

Motionsrum
Er i øjeblikket under omrokering, men der er adgang til diverse træningsmaskiner.

Kreativ-værksted
Her er der mulighed for foto-shooting, malerprojekter, arbejde i træ, ler osv.

Kontakt bestyrelsen.

Bilværksted
Værksted til motoriserede køretøjer. Kontakt bestyrelsen.

Cykelskur
Det eneste sted cykler må parkeres. Henstilling af cykler andre steder er forbudt, og varmemesteren forbeholder sig retten til at flytte cyklen.
Dette gælder også barnevogne, knallerter osv.

Fryser-rum
Udstyret med kummefryser til beboere der ønsker mere plads til frostvare.
Kontakt Asger, lejlighed 7.

Øvre K
I opgangen til værelserne er der sofaer og et ping-pong bord.

Depot-rum
Til midlertidig opbevaring af møbler.
Kontakt bestyrelsen.

Grill-rum
Der er grill, bålfade og kul til låns.

Rundvisning
Hvis der er ønske om en rundvisning på kollegiet, eller man blot har behov for at kende et af områdernes placering, så er man velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Vi har på kollegiet en lukket gruppe på Facebook.
Hvis du er bebober på kollegiet, er du meget velkommen til at blive medlem af denne gruppe. Gruppen bruges bl.a. til at invitere til fællesarrangementer og til at uploade billeder fra fællesfester holdt på kollegiet.

Boligerne

Kløvergården har 18 værelser i tripletter med fælles køkken og bad, 57 etværelses lejligheder og 25 delevenlige toværelses lejligheder.

Plantegninger over boligerne kan findes på UngdomsboligAarhus. Målene i plantegningerne er opgjort i millimeter.

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 


Energimærke for Kløvergården