Lejligheder ved
|
BoligernePå Mindegade Kollegiet findes der 33 lejligheder.
11 stk. 1-værelseslejligheder på ca. 28-30 m2. 15 stk. delevenlige 2-værelseslejligheder på ca. 45-50 m2. 7 stk. almindelige 2-værelseslejligheder på ca. 45-51 m2. Beskrivelse: Mange af 2-værelseslejlighederne er indrettet som dubletter. En dublet er anvendelig som delelejlighed, da den har central entré. Disse lejlighedstyper kan derfor søges af både par og enkeltpersoner.
Alle lejligheder har eget køkken, bad og toilet - og har parketgulve. Lejlighederne er umøblerede, men har faste skabe og persienner. Husleje: Afhænger af boligtype (se mere på "Søg bolig"). Inkluderet i huslejen: el, vand, varme og internet. Rygning: Ikke tilladt indendørs. Beboere der er flyttet ind efter d. 1.2.2021 må ikke ryge i egen bolig. Husdyr: Er desværre ikke tilladt på kollegiet. |
Fællesfaciliteter
Fællesrummet
I fællesrummet findes køkken, TV/video, stereoanlæg og en mikrobølgeovn. Disse ting står til fri afbenyttelse for alle lejere på kollegiet. Det er muligt at leje rummet til private arrangementer (fester o.lign.), hvilket koster 50 kr. Fællesrummet kan ikke lejes til fester i perioderne 15. december- 31. januar og 1. maj – 30. juni. Reglerne for leje findes i beboermappen og er ophængt på opslagstavlen ved fællesrummet. Du kan se fællesrumskalenderen her.
Tagterrasse
Øverst på Mindegade 9 er der 3 tagterrasser (1 stor + 2 små). Det er muligt at leje den lille terrasse over for 9, 4. 3, dog ikke i perioden 1. maj – 30. juni. Læs reglerne for leje på opslagstavlen.
Der er havemøbler samt gasgrill på tagterrassen. Ved brug af grillen skal der sendes 10 kr. for gas til 91487 på Mobilepay.
Parkering i gården
Gården har plads til 2 biler. Pladserne er ikke faste/reserverede, men kan benyttes af både beboere med bil og besøgende til kollegiet. Husk at sætte en seddel i vinduet med navn og lejlighedsnr., så folk kan finde dig, hvis du skal flytte din bil! Både biler og cykler skal parkeres hensigtsmæssigt. Cykler bedes man stille i cykelkælderen eller i gården indenfor de afmærkede områder.
Vaskeri
Til vaskeriet i kælderen ved fællesrummet skal der anvendes chip. Vasketiderne kan booke vasketider online.