Afdelingsbestyrelsen

Kollegiets afdelingsbestyrelse vælges en gang årligt på afdelingsmødet for alle beboere på kollegiet. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at blive medlem udover en vis portion initiativ; Kollegiekontoret varetager de administrative opgaver i forbindelse med bestyreslesarbejdet.

Arbejdsområde
Afdelingsbestyrelsens opgaver består bl.a. i at formidler informationer mellem beboerne og Kollegiekontoret. Det er derfor bestyrelsens medlemmer, der behandler de daglige spørgsmål, forslag og klager på kollegiet og evt. bringer dem videre til Kollegiekontoret. Desuden skal afdelingsbestyrelsen på to årlige møder godkende kollegiets samlede regnskab og budget, hermed også huslejen. 
Almindeligvis består opgaverne dog mest i det sjove, dvs. at komme med forslag og ideer til Kollegiekontoret for at forbedre kollegiets faciliteter til gavn for beboerne. Hertil får afdelingsbestyrelsen også hvert år et beløb, som den frit kan råde over. 

Afdelingsbestyrelsen står desuden for udlejning af fælleshuset.

Net-gruppen

Kollegiet har lavet en aftale med Bolignet-Aarhus. Det betyder, at din husleje inkluderer fri brug af internet og gratis telefoni alle kollegier imellem. Du skal ikke betale for tilslutningen til hverken internet eller telefon.

Netgruppen på kollegiet yder hjælp til beboere der har problemer med netværksforbindelsen. 

Ved problemer, kontakt
nvg-sp@bolignet-aarhus.dk
Anfør problemets art, dit navn, adresse, lokal ­telefon­nummer og gerne mobil­nummer hvorefter vi vil kontakte dig.

Brug af netværket for første gang
Hvis det er første gang du skal bruge kollegiets netværk bedes du kontrollere følgende: (Guiden er tilpasset Windows XP som er det system de fleste nyere computere anvender.)

  • At din computer er udstyret med et netkort (ethernet) og du bruger det rigtige kabel (almindeligt netværkskabel type RJ45). Vær opmærksom på at modem og kabel til dette IKKE kan bruges. Sørg også for at kablet sidder i det rigtige stik, da det kan være svært at se forskel på telefon og internetstik.

  • Din computer skal være sat til automatisk at finde en IP-adresse. Hvis der er indtastet en bestemt ip-adresse fra en tidligere internet­forbindelse skal denne slettes.

  • I Start -> Kontrolpanel -> Netværks- og internetindstillinger -> Internetindstillinger -> Forbindelser -> LAN-indstillinger skal der IKKE være flueben i nogen af felterne.

Herefter bør din computer automatisk gå på nettet.

Virker ikke?
Hvis det ikke virker, skal du prøve at opdatere computerens IP-adresse. Dette gøres ved at trykke:

  • Start -> Kør. og skrive <code>cmd</code> i feltet hvorefter du trykker på Enter.

  • Derved kommer der en såkaldt prompt op i et sort vindue. Heri skriver du: <code>ipconfig /release</code> (husk mellemrum inden skråstregen) og trykker Enter.

  • Derefter skriver du: <code>ipconfig /renew</code> og trykker Enter

Derved skal computeren i løbet af kort tid få en ip-adresse der starter med 84.

Virker stadig ikke?
Hvis det ikke virker kan du eventuelt prøve igen senere.
Hvis det stadig ikke virker, er der enten fejl på dit stik eller din computer. Dette kontrolleres lettest ved at sikre sig, at alle indstillinger er korrekte, og derefter prøve computeren i et andet stik, som man ved virker. Det er lettest med en bærbar.
Alternativt kan man prøve at låne en bærbar man ved virker og sætte den til stikket for at se om den kan opnå forbindelse.

Hvis computeren virker som den skal, men stikket ikke gør skal du kontakte netgruppen der vil sørge for at Bolignet-aarhus sender en tekniker ud.

Afdelingsbestyrelsesmedlemmer

Referater

Læs referaterne fra Skejbyparkens afdelingsbestyrelsesmøder.

Festudvalget

Festudvalget er kollegiets sociale organ og står for alle de officielle arrangementer vi har på kollegiet. Festudvalget er bl.a. arrangører af torsdagsbaren, som finder sted hver torsdag fra kl. 20 i fælleshuset.

Festudvalget består af beboere der har meldt sig frivilligt til at give en hånd med til baren og div. arrangementer.

Spørgsmål vedr. festudvalget, baren mv. kan rettes til formand Nicolai Kipling på e-mail nicolai_kipling@live.dk