Velkommen til Vestergade Kollegiet

Vestergade Kollegiet er et lille kollegium i hjertet af centrum med cafélivet og butikkerne lige uden for døren.  Kollegiet har 31 værelser af forskellige typer og 6 toværelses lejligheder. Bygningen er fra 1881 og blev i 1983 ombygget til kollegium. Sidenhen er det blevet renoveret i flere omgange. Kollegiet har en hyggelig brostensbelagt gårdsplads med bænke og en lille have med et par frugttræer.  

Faciliteter

Festlokale/fællesrum
Kan lejes for 100kr, samt et depositum på 500kr. Her er der køkken, godt anlæg og diskokugle, samt service til min. 30 personer. Yderligere info fås ved henvendelse til afdelingsbestyrelsen  

I fællesrummet findes også en playstation 2 med et par spil til, men egne kan selvfølgelig også benyttes. Playstation kan lånes ved depositum i form af kørekort el. lign.

Fjernsynet i fællesrummet er med den store pakke.

I cykelkælderen findes et bordtennisbord, der kan køres ind i fællesrummet, hvor der i skabet findes bat og net. Men bolde skal man selv medbringe.

De dage, hvor fællesrummet ikke er udlejet, er det til fri afbenyttelse.

Kuglegrill 
Til fri afbenyttelse.  Er om sommeren placeret på græsplænen. Man er selvfølgeligt en god med-kollegianer og rengør grill-risten efter brug! (Kul og tændvæske/briketter er på egen regning).

Vaskemaskiner og tørretumbler
Til fri afbenyttelse efter først til mølle princippet.

Kummefrysere
2 stk. Er i tørrerummet. Sæt dit værelsesnummer på en kurv eller plasticpose.

Cykelkælder
Her kan cykler stå sikkert indendøre. Cykler skal parkeres her eller i de dertil beregnede cykelstativer/skure. I cykelkælderen er også et arbejdsbord og ophæng til cykel.

Pulterrum
Til hvert lejemål hører et pulterrum. Har du et af de nederste pulterrum, kan det være en god ide at sætte dine ting på en palle, da gulvet kan blive vådt, når det regner. Derudover er opbevaring på eget ansvar.

Rengøring af fællesarealer
Vi har på kollegiet iværksat en rengøringsordning, hvor en af beboerne modtager et lille beløb fra hvert lejemål hver 2. måned for at gøre rent på fællesarealerne. På denne måde undgår vi at bruge kollegiets penge til rengøringshjælp udefra.

NB Ingen parkeringspladser!           
Parkeringspladserne tilhører musikbutikken, og det er derfor ikke lovligt at parkere i gården.

Kollegiet på Facebook

Vi har på kollegiet en Facebook-gruppe.
Hvis du er bebober på kollegiet, er du meget velkommen til at blive medlem af denne gruppe. Gruppen bruges bl.a. til at invitere til fællesarrangementer og til at uploade billeder fra fællesfester holdt på kollegiet.

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 


Energimærke for Vestergade Kollegiet