Velkommen til Vilh. Kiers Kollegium

Vilh. Kiers Kollegium

  • Beliggende i Hasle ved siden af Trillegården giver det en placering tæt ved universitetet, handelshøjskolen samt mange andre institutioner samt et bredt udvalg af busser. 
  • Kollegiet består af 21 kollegieblokke med 2 etager à 15 værelser med spisekøkken, køkken samt TV stue med sofaer for hver etage. Med 630 beboere er det det andet største kollegium i Aarhus kun overgået af Skjoldhøjkollegiet. 
  • Alle værelser består af en lille entré med faste skabe, et badeværelse med bruser samt selve værelset på 12 m2 med internet og telefonstik. Værelserne med entré er med faste gulvtæpper.
  • El, vand og varme bliver beregnet af forbruget på årsbasis og lægges som et budget der fordeles over året fra august til august, så det kan betale sig at spare.

Der er ydre skodder som efter behag kan skydes for vinduespartierne f.eks. ved kraftig sol. Disse kan låses hvilket er en fordel i specielt juleferier for at forhindre indbrud i det næsten tomme kollegium. Der er dog hundevagt på i juleperioden.

Køkkenerne er udstyret med diverse redskaber såsom bestik, tallerkner, gryder og pander osv. og som regel forefindes der en masse andre fællesting såsom krydderier o.l.

Ved hver blok er der en terrasse med borde/bænke hvor man kan grille om sommeren. 

I hver blok er en kælder med 2 store cykelrum, et pulterrum med en værelseshylde samt et tørrerum.

 

Fælleshus

Stue-etage: Baren, fællesrum.Kælderen:  Vaskerum med 12 vaskemaskiner og 5 tørretumblere, motionsrum og musikforeningen.Info om disse foreninger samt beboerrådet kan findes under fanen Udvalg.

 

Beach Volleyball bane

Forefindes bag varmemesterkontoret. Adgang bagom fælleshuset.

 

Bål plads

Forefindes mellem blok 17 og 21.

 

 

FAQ

Skal jeg medbringe køkken udstyr?
Nej, det skal du ikke. Alle køkkener er udstyret med alt hvad man skal bruge i et køkken, ovne, kogeplader, mikroovn, brødristere, gryder, pander, service, tallerkener, klude, viskestykker og alt andet man har brug for.

Hvad skal jeg medbringe til værelset?
Der er mulighed for at låne, både seng, skrivebord, skrivebordsstol, lamper, og hylder til værelset.  
På den anden side man kan også vælge at medbringe det hele selv.

Hvad med vasketøj?
Vi har vores eget vaskeri lige under Baren.dk, hvor der også er et motionsrum, hvilket man dog skal være medlem af for at bruge, altså motionsrummet. I vaskeriet bruger man sit vaskekort, som man får udleveret ved indflytning, derefter går forbruget over huslejen.

Hvilke busser kører til Vilh. Kiers?
Der er rigeligt med offentlig transport til at komme til kollegiet. 

Hvem leverer tv-pakke? Bolignet-Aarhus leverer tv-udbuddet på kollegiet.
Infobrev fra Bolignet-Aarhus
Guide til opsætning af digital TV.

Omkring de enkelte gange
Der er 15 værelser på hver gang, der alle har deres eget toilet og bad, til gengæld deler alle 15 et køkken, hvor der dog både to komfurer og to håndvaske. Derudover er det en tv-stue og en spise-stue. Alle på gangen har ca. hvert andet måned køkkenvagt, hvilket betyder at man to og to skal holde køkkenet pænt og rent i en uge. Yderligere betaler man i hvert køkken også en ”køkkenskat”, der er på ca. 50 kr. pr. måned. Dette dækker over indkøb af krydderier, poser, folie, køkkenruller, opvaske middel, og andre rengøringsartikler osv.

Selve værelset
Når man træder ind i værelset har man til højre et gulv-til-loft skab med bøjlestang, mens man overfor dette har fire mindre skabe og en bordplade. Til højre for skabene ligger toilettet. Hvis man i stedet går lige ud, går man ind på selve værelset, der er næsten rektangulært. Værelset har et vindue, der fungerer som en skydedør, fra gulv-til-loft. Ved siden af vinduet er en magnetisk tavle på samme størrelse som vinduet. Neden for kan du se en række billedet at værelset og køkkenet.

Kollegiets historie

Kollegiet har navn efter Vilhelm Kier der var en af overretssagfører Christian Kiers sønner. Efter en grundig uddannelse både i Danmark og navnlig i udlandet, etablerede han sig i Århus sammen med en bror og grundlagde firmaet Brødrene Kier, der handlede med jern og stål. Direktør Vilhelm Kier var endvidere med i bestyrelsen for den daværende Århus Privatbank - senere Provinsbanken - der i 1990 fusionerede med Den Danske Bank.

Vilhelm Kier var ugift, og efterlod sig ingen livsarvinger ved sin død. Formuen gik derfor til Vilhelm Kiers Fonden, der har givet en gave til kollegiet i forbindelse med etableringen. Gaven administreres af Vilh. Kiers Kollegiums Fond, hvis bestyrelse består af de samme personer, som sidder i kollegiets bestyrelse. Fonden giver tilskud til din månedlige husleje (ca. 6 kr.). Grundet lave renter er det dog blevet besluttet ikke at give tilskud indenfor den nærmeste årrække da fondsudbetalingerne har været højere end renterne og dermed har udhulet saldoen. Et billede af Vilhelm Kier hænger i trappeopgangen i blok 21.

Selve kollgiet blev bygget i 1968 og bestod af 6 blokke 11, 13, 15, 17, 19 og 21. Kollegiet fik i 1970 det tilstødende Trillegårdskollegie med 15 blokke som nabo. De to kollegier udgjorde tilsammen et design kollegie med tidens farverige pallette i rød - violet over i blå farver på skodder, døre og lofter i blokkene. Disse havde først varmemester kontor i en blok kælder, og senere i 1972 da fællesbygningen blev bygget blev kontoret flyttet til der hvor man idag finder motionsrummet. Efter tidens trend blev alle blokke forsynet med flat tag beklædt med tagpap som var en meget billig løsning.

Da ventelisterne til kollegiet gik op og ned samt at kollegiet efterhånden kunne trænge til en renovering, kom diverse løsninger på bordet for at opnå kommunal støtte. De første løsninger lød på en ekstra etage på alle blokke for at imødegå de lange ventelister. Senere ved faldende ventelister blev der foreslået alt lige fra penthouse til ombygning til 1 og 2-værelses lejligheder. Alle planer blev dog nedstemt af beboerne ved urafstemninger, de seneste i 2005 og 2006 hvor det blev besluttet at påsætte tagrygning på alle blokke for at beskytte et nyt udsugningsanlæg til alle værelser. Renoveringen som også omfattede helt nye flisebelægninger overalt samt nybeplantning blev gennemført i 2007-2008. I perioden 2004-2009 er alle køleskabe, frysere samt komfurer blevet udskiftet for at spare strøm.

En tilbygning til fælleshuset i forbindelse med renoveringen var til afstemning af flere omgange; men med en stigning i huslejen på 320 + 50 kr indenfor samme år var interessen dalende og projektet er sat i bero til bedre økonomiske tider.

Vi har på kollegiet en åben gruppe på Facebook.
Al vores kommunikation foregår igennem facebook, på vores side. Her kan du se billeder, læse nyhedsbreve, se kommende events osv.

Boligerne

Plantegning (Målene er i millimeter)

  • Total areal: 22m2
  • Værelse med gulvtæppe og stort skydevindue med låsbar skodde på 3,5 x 3,5 m (12m2)
  • Lille entré med faste skabe og bord.
  • Lille badeværelse med bruseniche.
  • Internet, telefon, radio og TV stik.

Al udlejning sker gennem Kollegiekontoret. Ansøg via www.UngdomsboligAarhus.dk.

Fællesrum

  • Stort køkken
  • Spisekøkken og TV-stue på gangene, som består af 15 værelser.
  • Der er et vaskerum og lille lagerrum på gangen.

I kælderen forefindes cykelrum, tørrerum samt et pulterkammer med en værelseshylde.

Vaskeri
Findes i kælderen under fællesbygningen. Betalingen foregår med en personlig chip og trækkes over huslejen. Der er her 11 vaskemaskiner samt 5 tørretumblere.

Energimærker

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 

BLOK 11, 13, 15, 17, 19 OG 21

BLOK 23, 25, 27, 35, 37 OG 39

BLOK 29, 31, 33, 41, 43 OG 45

BLOK 49, 51 OG 53