Beboerrådet

Beboerrådet er til for beboerne. Vi gør, hvad vi kan for at gøre atmosfæren og dagligdagen på kollegiet bedst muligt - bl.a. ved at forsøge at holde en tæt kontakt mellem bestyrelsen, beboere, foreninger på kollegiet og selvfølgelig varmemesteren, kollegiekontoret og boliginspektøren Torben Kragh, der er tilknyttet kollegiet.
Boliginspektøren tager sig bl.a. af sager som bestilling og opsætning af postkasser, og opsætning af udendørslamper.
Beboerrådet har en række faste opgaver, der tages op på det månedlige møde. Den vigtigste opgave er at tage hånd om forespørgsler om tilskud til foreninger.
For at kunne opretholde en tæt kontakt opfordre vi alle beboere til at henvende sig til os, hvis de har spørgsmål, gode ideer til tiltag på kollegiet eller generelt emner de gerne vil have bestyrelsen til at tage op.

Klager

Klager er før i tiden blevet behandlet af beboerrådet. Efter GDPR skal alle klager rettes til KollegieKontoret. Klagesagsproceduren kan findes på deres hjemmeside.

Midler

Hvert år får beboerrådet 26.000 kr. som bliver brugt på beboerne. Pengene er bl.a. gået til en ny bålplads, lydisolering af musiklokalet, basketballkurv og en stor fest ved kollegiets 40 års fødselsdag i 2010. Hvis man har en ide til, hvad pengene skal bruges til, skal man blot henvende sig til bestyrelsen og så vil ideen tages op ved næstkommende beboerrådsmøde.

Generalforsamling

Der afholdes generalforsamling to gange om året, hvor beboerrådet præsenterer sig selv og sine mål. Her er alle beboere velkomne og alle fremsendte emner gennemgås.

Kontakt

Al kontakt til beboerrådet foregår gennem email. Skriv til os her: vilhelmkiers@gmail.com

Referater

Læs referaterne fra Vilh. Kiers kollegiets beboerrådsmøder her.

Beboerrådsmedlemmer

Kollegiets beboerråd på Vilhelm Kiers Kollegiet består i øjeblikket af følgende medlemmer. 

Jonas
Formand

Lasse
Næstformand

Andreas
Kasserer

Jeanette
Beboerrådsmedlem

Anna
Beboerrådsmedlem