Skjoldhøjkollegiet

Byggeskader med nedbrudte tage, fugtige gavle og betonafskalninger skal udbedres, hvis kollegiets bygninger også skal holde de næste 40 år. Kollegiets huslejer er for høje til, at renoveringen kan finansieres ved huslejeforhøjelse alene. Derfor er kommunen søgt om offentlig støtte til renoveringen, så kommunen og staten betaler en del af ydelserne på lånene.

Samtidig med renoveringsprojektet er udarbejdet et forslag til modernisering, så kollegiets boliger modsvarer nutidens krav til ungdomsboliger. Forslaget er udarbejdet som en masterplan med 4 etaper, hvor kun den første etape er konkretiseret som et pilotprojekt. Kommunen er i 2006 søgt om støtte til renoveringen og pilotprojektet til en forventet samlet pris på 100 mio. kr.

Kommunens sagsbehandling har afventet en analyse af ungdomsboligbehovet de kommende år. Denne analyse er behandlet i Aarhus byråd i december 2008 med den konklusion, at der de kommende år er et stigende behov for ungdomsboliger. Herefter afventes Aarhus byråds stillingtagen til ansøgningen fra Skjoldhøjkollegiet med den forventning, at kollegiets boliger skal renoveres og fremtidssikres som følge af det øgede boligbehov i fremtiden.

Nedenfor kan du se et par plancher af kollegiet - efter renoveringen.

Seneste nyt:

16.11.11 13:10

Åpark Kollegiet