Fællesrummet er kollegiets sociale mødested. Her kan du mødes med de andre beboere og bruge fællesrummets faciliteter.
Fællesrummet har køkken udstyret med service, komfur, køleskabe, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der er desuden borde, stole, sofaer, spil, aviser og blade, bordfodbold, dart, musikanlæg, dvd- og blu ray-afspiller og TV med den store TV-programpakke fra Stofa.
Spisebordsstolene og andet inventar og køkkeninventar må ikke lånes fra fællesrummet. Brætspil må dog gerne lånes, hvis de stilles tilbage på plads senest dagen efter.
Desværre er fællesrummet meget lydt, hvorfor du nemt kan komme til at genere andre beboere ved din brug af lokalet. Derfor er det vigtigt, at du læser ”Regler for fællesrummet”. Se punktet i menuen ude til venstre
Husk altid at rydde op efter dig, når du benytter lokalet.
Der må ikke ryges i fællesrummet.
Det er muligt at leje fællesrummet enkelte gange om måneden til forskellige arrangementer. Se punktet Udlejning i menuen ude til venstre.
Har du spørgsmål om fællesrummet kan du spørge den fællesrumsansvarlige.
Fællesrumsansvarlig: Brian Madsen, A22
Kontakt: post[at]munkegadekollegiet[dot]dk
Aviser og blade:
Dagens aviser kan hentes i AVIS-postkassen ved A-opgangen.
Din egen nøgle kan åbne AVIS-postkassen.
Tag ikke aviserne med ind til dig selv. Aviserne er fælles, og derfor skal de tages med op i fællesrummet, så alle har mulighed for at læse dem. Sæt aviserne i avisholderen, så de ikke ligger og flyder.
Findes aviserne ikke i fællesrummet eller i postkassen, ligger de sandsynligvis et sted i A-opgangen, hvor en venlig sjæl har båret dem noget af vejen mod fællesrummet.
Bladene modtages af enkelte beboere og kan derfor ikke hentes i AVIS-postkassen. Bladene kommer i fællesrummet efterhånden som de modtages.
Aviser må ikke fjernes fra fællesrummet før de er 2 dage gamle. En mandagsavis må således først fjernes om onsdagen.
Aviser der er 2 dage gamle eller ældre lægges i aviskurven.
Aviskurven tømmes hver uge, når B-opgangen gør rent.
Blade må ikke smides ud.
Læs venligst bladene i fællesrummet og ikke i din lejlighed – de er jo for alle beboere.
Husk at rydde op efter dig og sæt altid aviser og blade i avisholderen på væggen, når du er færdig.
Lige nu har vi abonnement på:
• Politiken - hver dag.
• Euroman - hver måned.
• Costume - hver måned.