Til Kollegiekontoret

 

Quick links












Beboerrådgiver


Info-flyer juni 2010
Idégruppe og guide for nye beboere?

 

Ferie i uge 29 og 30

Læs mere om Beboerrådgiveren her.

Nyt fra varmemesteren

Grill

Når I griller på kollegiets plæner, så ryk venligst grillen ca. 10 meter væk fra bygningen. Hvis en grill er placeret op af bygningen ryger røgen nemlig direkte ind af vinduerne i værelserne og lejlighederne.

Biltyverier

I uge 24 var Århusområdet ramt af ca. 80 biltyverier. De tre af dem blev begået på vores parkeringsplads. Vi ved hvem de er, og vi har billeder af dem. Kontakt Beboerrådet for mere information.

Ligesom Østjyllands Politi opfordrer vi alle vores bilejende beboere til ikke at efterlade nogle værdier i bilen - uanset om de parkerer på vores parkeringsplads eller andet sted i Aarhus.

Alt optaget

Skjoldhøjkollegiet er gået tør for ledige lejemål. Vi nåede dårligt at skrive, at vi havde få ledige lejemål tilbage, før de alle var udlejet.

Der har været MEGET tryk på boligsøgningen i år og her i juli måned må vi melde alt optaget. Vi undskylder til dem, der har ringet forgæves til Kollegiekontoret de sidste par dage. Det er gået MEGET stærkt i år, og vi har ikke kunnet følge med her på sitet.

Fortvivl dog ikke. Vi har nogle udflytninger pr. 15/8 og 1/9, så skynder du dig at skrive dig op til et af vores mange lejemål, kan du måske stadig nå at få tag over hovedet til studiestart eller højst et par uger inde i semesteret. Men du skal ikke vente for længe.

Endnu engang; undskyld til dem, der har ringet forgæves (og undskyld til Kollegiekontoret, der måtte melde alt optaget trods modsat udmelding her på sitet.)

Fremvisning af lejemål ved Beboerrådgiveren


Der er ikke flere ledige lejemål at fremvise, og hvad gør man så?

Beboerrådgiveren forsøger at fremvise de lejemål, der er "imellem" lejekontrakter, d.v.s fraflyttet men endnu ikke overtaget. Om- og hvordan dette kan lade sig gøre, finder hun ud af efter sin ferie.


Er der lejemål, du ønsker at se, før du underskriver en kontrakt?

Har du hørt "alt muligt" om Skjoldhøjkollegiet? Og ikke mindst; har du læst "alt muligt om Skjoldhøjkollegiet?". Og vil du gerne vide hvad, der er rigtigt og forkert? Hvad der er forskel på datid og nutid på kollegiet? Hvad der er af planer her og nu, og hvad der er af planer på den lange bane.

Vil du som forælder gerne vide hvordan og hvorledes, næste generation i familien kan bo? Hvilke muligheder der er, såfremt det hele pludselig bliver noget rod, og hvilke muligheder der er for, at det ikke pludselig bliver noget rod?

Så har vi et godt tilbud (tak til Lars Larsen - ham fra Jysk)

Beboerrådgiver Jane afholder fremvisninger af lejemål tirsdage og torsdage i juli og august.

Vil du gerne vide hvordan og hvorledes, du kan benytte dig af dette tilbud, så kontakt Beboerrådgiveren. Ellers er du velkommen til at møde op på nedenstående tidspunkter.

Planlagte fremvisningsdatoer (mødestedet er Centerpladsen foran Varmemesterkontoret):

Ferie i uge 29 og 30

TIRSDAG D. 3. AUGUST 11.00
TORSDAG D. 5. AUGUST 15.00
TIRSDAG D. 10. AUGUST 11.00
TORSDAG D. 12. AUGUST 15.00
TIRSDAG D. 17. AUGUST 11.00
TORSDAG D. 19. AUGUST 15.00
TIRSDAG D. 24. AUGUST 11.00
TORSDAG D. 26. AUGUST 13.00

Vel mødt.

Husk: du kan se billeder af mange af vores lejemål under "Boligtyper" i den øverste orange bjælke.

Om Skjoldhøjkollegiet

Her ligger kollegiet
Sommerhygge skjoldhøjstyle
Her er god plads
Baren har åbent tre aftener om ugen

Skjoldhøjkollegiet er beliggende Spobjergvej 5 - 229 i Brabrand Nord ca. 7 km. fra Aarhus midtby (eller ca. 20 minutter med bus og ca. 20 - 25 minutter på cykel). Vi har 5 km. til Handelshøjskolen (ca. 13 minutter med bus og ca. 10-15 minutter på cykel) og ca. 7 km. til Aarhus Universitet (ca. 17 minutter i bus med den direkte linie 90 og ca. 15 - 20 minutter på cykel).

Googlemap med alt muligt relevant på og omkring kollegiet

Klik på billederne for at se dem i større format

Skjoldhøjkollegiet er en lille landsby i sig selv med 847 lejemål med plads til over tusinde beboere. Som enhver anden lille landsby har vi vores egen Lokal Brugs, vores eget "forsamlingshus" a.k.a TV-Stuen, vores egen Bar med plads til op imod 300 gæster, vores eget fodboldhold med dertilhørende klubhus, vores eget motionscenter, vores eget poolbord, vores eget øvelokale til musikere, vores egen "avis" a.k.a. kollegiebladet Skjoldhøgen samt vores eget klublokale til børnefamilier. Alt sammen tilsat seks vaskerier, så vi kan få rent tøj på kroppen. Derudover har vi også store græsarealer og en masse natur omkring os.

Skjoldhøjkollegiet henvender sig til- og har lejemål til enhver under uddannelse. Den sociale person under uddannelse kan boltre sig på opgangene med de store fællesrum. Den mere private person under uddannelse, der gerne vil have sit eget, kan bebo en af vores mange 1-personers lejligheder med eget bad og køkken og med eller uden egen indgang. Disse findes endog i handicapvenlige udgaver. Det gode venne/venindepar og kæresteparret kan bebo en af vores dubletter eller residere i en af vores C-lejligheder (et lille rækkehus i sig selv med eget hobbyrum) og studerende med børn kan ligeså bo i vores C-lejligheder.

Med venlig hilsen og knæhøj karse


Beboerrådet


Besked fra Beboerrådet


Der bliver indført studietjek på Skjoldhøjkollegiet pr. maj. 2011. Bilag 2 (dét, der skal underskrives af din uddannelsesinstitution/din læreplads/din mester) bliver til Bilag 1. Det gamle Bilag 1 udgår.

Skjoldhøjkollegiets renoveringsplan bliver taget op i byrådet efter sommerferien.

 

Næste ordinære beboermøde:
Onsdag d. 1. september kl. 20.00 i TV-stuen.

Beboerrådsreferater findes her.

----------

Hvad BR p.t. sysler med:
Aflåselige cykelskure.

Nøglebrik-systemet bliver aktiveret snarligt, så det er tid til at sætte brikken i nøgleringen.

Der er vedtægtsændringer og evaluering af rengøringsordningen på vej.

Efter sommerferien bliver der lagt nyt gulv i SkjoldPower

Ligeså bliver der anlagt ny legeplads. 

Og SkjoldUngerne får en længe ventet renovering af deres "klubhus".