Velkommen til Rosensgade Kollegiet

Rosensgade er et lille midtbykollegium med en bred vifte af forskellige boligtyper.
Ejendommen, der er opført i slutningen af 1800-tallet, er beliggende i centrum med Domkirken som nabo. Bygningen et gammelt pakhus, der i 1983 blev omdannet til kollegium. 
Til kollegiet hører en lille gårdhave med en hyggelig og vindstille terrasse.

Boligerne
Nedenfor er plantegninger over værelserne og lejlighederne på Rosensgade Kollegiet. Der er forskellige boligtyper, såsom seks værelser i dubletter og tre værelser i tripletter. Her deler man køkken og bad med én eller to andre beboere.
Derudover er der tre stk. 1-værelses lejligheder, fem stk. 1,5-værelses lejligheder samt 17 stk. 2-værelses lejligheder.
Se plantegninger på UngdomsboligAarhus. (Målene på plantegningerne er i millimeter)

Fællesfaciliteter

På kollegiet har vi en række fællesarealer og faciliteter som må bruges af alle kollegiets beboere.

Faciliteter
Fællesrum + Terrasse

Vaskeri + Tørrerum

Pulterrum (findes i din tilknyttede opgang)

Cykelskur (i de grønne skure foran bygningen)

Have med frugttræer og krydderurter.

Støvsuger, strygejern + strygebræt (findes i tørrerummet)

Wii, DVD-maskine + TV (findes i fællesrummet)

Brætspil + bordfodbold (findes i fællesrummet)

Tørrestativer + tørresnore (findes i tørrerummet. Tørrestativerne må tages udenfor om sommeren, hvis man husker at tage dem ind igen efter brug!)

Webergrill (findes på terrassen)

Madrasser/gæstesenge (findes fællesrummet)

Boremaskine (kan lånes ved at kontakte varmemesteren eller bestyrelsesformanden)

Vaskeri og tørrerum

Kollegiets vaskerum og tørrerum findes i nr. 18A. Vaskerummet består af to vaskemaskiner og en tørretumbler + dertilhørende vasketøjskurve som må bruges af beboere på Rosensgade Kollegiet.

Der er ikke bookingsystem i vaskerummet eller tørrerummet, og du kan derfor vaske og tørre tøj når der er ledigt. Der skal være plads til alle, og derfor er der en række ordensregler for hvordan man bruger vaskerummet. 

Vaskeri
For at bruge vaskemaskinerne, skal du indsætte dit udleverede MIELE vaskekort. Det koster 10 kr. pr. vask, og der er automatisk sæbedosering i vaskemaskinerne. Vaskeinstruktioner findes i vaskerummet. Det er gratis at bruge tørretumbleren. 

Tørrerummet
I tørrerummet har vi en række tørresnore og tørrestativer. Her kan du også finde støvsuger, strygejern og strygebræt. Disse faciliteter må bruges af alle kollegiets beboere.

Storskrald

Sådan fungerer storskrald på Rosensgade Kollegiet.
På kollegiet må vi ikke stille storskrald inde i gården. Det skal derimod stilles på den modsatte side af gaden. 

Du kan kontakte storskrald på:

Tlf: 87 44 11 44

Åbningstider: Kl. 8.00 - 15.00

Læs mere om storskrald på Aarhus Kommunes hjemmeside HER

Kollegiet på Facebook

Vi har på kollegiet en Facebook-gruppe.
Hvis du er bebober på kollegiet, er du meget velkommen til at blive medlem af denne gruppe. Gruppen bruges bl.a. til at invitere til fællesarrangementer og til at uploade billeder fra fællesfester holdt på kollegiet.

Energimærke

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 


Energimærke for Rosensgade Kollegiet

Rengøring af fællesarealer

Rosensgade Kollegiet har på nuværende tidspunkt ansat en rengøringsassistent, som er en af Rosensgade Kollegiets beboere. Hun rengører alle kollegiets fællesarealer én gang i ugen.
To gange i året  afholdes kollegiets obligatorisk hovedrengøringsdag for alle kollegiets beboere. Hovedrengøringen afsluttes som regel med hygge i fællesrummet eller på terressen.

Fællesrummet

Fællesrummet
Fællesrummet kan bookes både i hverdag og weekender. Bookingen foregår over vores digitale bookingsystem og kræver i første omgang, at du læser vores guide til, hvordan du booker. I fællesrummet er der desuden opvaskemaskine, service, Wii, DVD-maskine + TV, Wifi, brætspil, bordfodbold samt toilet + bad.

Terrassen
Terrassen bookes ligeledes over et digitalt bookingsystem og kræver ligeledes, at man læser vores guide til, hvordan man booker. Teressen er en hyggelig vindstille terresse, der især er populær om sommeren. Terressen udbyder to webergrill og havemøbler.


Have
Ude foran 18A findes kollegiets have. I haven er der havemøbler og frugttræer - altsammen til fri afbenyttelse af kollegiets beboere. Langs bygningen 18A findes der forskellige slags krydderurter som ligeledes er til fri afbenyttelse for kollegiets beboere.